Nexø Motion Cykel Club

Cykel Motion på sydlandet

Nexø Motion Cykel Club - Cykel Motion på sydlandet

Østbornholm rundt søndag d. 7. juli 2024 kl. 10:00.

Nexø Motions Cykel Club afholder Hasse Boss Motionscykelløbet, Østbornholm rundt søndag d. 7. juli 2024 kl. 1000.
Motionscykelløbet er på ca. 52 km og i år vil der også være mulighed for at cykle en rute på ca. 25 km for børn, men også for voksne, der ikke har mod på den lange tur.
Vi håber, at rigtig mange cykelryttere fra hele Bornholm, og også gerne turister med hang til cykelsporten vil deltage i vores årlige motionscykelløb.
Der er indskrivning mellem kl. 0915 og 0945 for deltagelse og startgebyret er på 50,- kr.
Det er et rent motionsløb og der bliver derfor ikke udråbt nogen vinder af løbet, men vi håber alle får en hyggelig tur med ligesindede.
Efter cykelløbet er der forfriskninger til deltagerne, så man kan blive kølet lidt ned og få energidepoterne fyldt op igen.
En række sponsorer står for fine lodtrækningspræmier, så der er mulighed for at få en gevinst med hjem.
Cykelløbet starter og slutter ved Boss Cykler, Kannikegårdsvej 10 på Balka og der startes samlet.
Mød op i god tid og få uddelt dit deltagernummer.
Tag hensyn på turen og overhold alle færdselsregler. Giv signal om forhindringer, så vi undgår grimme styrt.
Den lange rute ligger på Garmin Connect og kan hentes ned på din Garmin cykelcomputer:
https://connect.garmin.com/modern/course/6190010.

Den korte rute 24km https://connect.garmin.com/modern/course/282954640
Del gerne med dine cykelvenner

Forår og Standerhejs i NMCC 7.april 2024

Søndag d.7 april starter sommersæsonen for NMCC, vi mødes kl. 10:00 i klubben , hilser på hinanden og alle vi ikke har set til Indoor træning i løbet af vinteren.

Det bliver en prologkørsel på en times tid. Efterfølgende er der pr. tradition pølser i klubhuset.

Der er lagt op til en sæson med hold i alle sværhedsgrader, – farten er dog ikke det afgørende, vi er en motions klub, det sociale er i højsædet.

Der vil hele sommeren være træning 3 gange om ugen fra klubhuset på Pilebrovej 1c i Nexø. Tidpunkterne for træning er søndag kl.9.00 til 12.00. Tirsdag kl. 17.00 til kl.19.00 og torsdag kl. 17.00 til 19.00.

Alle er meget velkommen søndag 7/4 , som er en rigtig god opstartsdag, hvor der er tid til en snak hvis man går med planer om cykeltræning/motion.

NMCC – GENERALFORSAMLING 2024

INDKALDELSE TIL NMCC GENERALFORSAMLING 2024
Nexø Motion Cykel Club – Onsdag d. 21.februar 2024 – kl. 19:15
i klubhuset på Pilebrovej 1C, 3730 Nexø.

Formanden serverer tomatsuppe al’a Kit kl. 18:45.
Tilmelding til suppe — mail@nmcc.dk eller i klubben senest 19.februar — ellers ses vi kl 19:15 til GENERALFORSAMLING .

Dagsordenen
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent og stemmetæller
3. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
4. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
5. Fremlæggelse af budget til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent
6. Behandling af evt. indkomne forslag.
7. Valg af Formand for 2 år.
8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
9. Valg af bestyrelses-suppleant
10. Valg af revisor
11. Valg af revisor-suppleant
12. Eventuelt
Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde, senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse, gerne på mail til : mail@nmcc.dk Stemmeret har alle der er fyldt 16 år. For medlemmer under 16 år har en forældre/værge pr. familie personligt fremmøde eller ved fuldmagt.
Et medlem kan højst afgive stemme ved fuldmagt for eet (1) andet medlem. Dirigenten underskriver referatet.